8-dages storbyferie

Inkluderet i rejsen:

  • Flybillet København – Dubai tur/retur med Emirates Airlines
  • Alle skatter og afgifter (undtagen turistskat i Dubai)
  • Alle transfers
  • 7 nætter i Dubai på Ramada Jumeirah Resort****
  • 7 x morgenmad (dag 2-8)
  • 2 x frokost (dag 2 & 5)
  • 1 x BBQ middag (dag 4)
  • 1 x Dinnercruise (dag 6)
  • Byrundtur i Dubai
  • Eftermiddags ørkensafari
  • Heldagsudflugt til Abu Dhabi
  • Engelsktalende lokalguide

 

Ej inkluderet i rejsen: 

  • Drikkepenge til guide og Chauffør
  • Turistskat på 20 AED (pr. værelse)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkevarer til måltiderne
  • Øvrige måltider, som ikke er nævnt
  • Udgifter af privat karakter

Fra Kr. 10.900 (pr. voksen)

Bestil tilbud



 

Dubai – 1001 nats eventyr

 

Glæd dig til en rejse til Dubai fyldt med 1001 nats eventyr og fantastiske oplevelser. Rejsen er planlagt, hvor der er behagelige temperatur i Dubai mens det er gråt og mørkt i Danmark.

 

Du bor centralt i området ved Jumierah Beach, hvor der er kort afstand til gode indkøbsmuligheder, seværdigheder, restauranter og stranden.

 

I rejsen er der inkluderet en spændende byrundtur, hvor du oplever det gamle Dubai, med de forskellig Souks, men også det nye Dubai med de mange skyskrabere, som knejser mod himlen. Du spiser frokost på verdens eneste 7-stjernede hotel.

 

På ørkensafarien oplever du sand i alle former og farver, inden du nyder en BBQ middag samt oplever mavedans. Her får du også mulighed for at ride på kamel, og måske ryge en vandpibe - alt i bedste arabisk stil.

 

Abu Dhabi viser sig fra sin bedste side, når du sammen med guiden tager på en heldagsudflugt til de Forenede Arabiske Emiraters hovedstad. Her venter store oplevelser, og der bliver god tid til at nyde det du ser.

 

Udover det inkluderede udflugter, så bliver der også god tid til at nyde Dubai på egen hånd. Der er god tid til at tage på indkøb i nogle af de mange indkøbscentre, men der bliver også tid til at slappe af ved poolen eller på stranden.

 

Rejsen kan bestilles som den er, eller den kan skræddersyes helt efter dine ønsker.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

 

Eventyret starter allerede, når du flyver fra København direkte til Dubai med Emirates Airlines Airbus 380. Efter ankomsten til Dubai, møder du guiden, som tager dig med ind til dit hotel.

 

Dubai er en by i de Forenede Arabiske Emirater (UAE), samt hovedstaden i emiratet Dubai. Den har 2,5 millioner indbyggere og er dermed den største by i de Forenede Arabiske Emirater. Den ligger ved sydøstkysten af Den Persiske Golf.

 

Byen er grundlagt i 1833 og frem til midten af 90erne kom 30 % af byens indtægter fra olien. Man er godt klar over, at olien på et tidspunkt slipper op, så nu er man begyndt at se sig om efter andre indtægtskilder, bl.a. turisme.

 

I Dubai findes der intet mindre end 4 centrummer beliggende i seks forskellige bydele. Dubai Downtown er den moderne bydel, hvor mange af de store seværdigheder ligger, og Bur Dubai er den ældre del af Dubai. Her er der lidt mere roligt og større fokus på kultur.

 

Måltider: Ingen

 

Dag 2: Byrundtur i Dubai

 

Dagens program byder på en spændende byrundtur i Dubai, hvor du får en god introduktion til Dubai og byens historie. Turen starter med et besøg på Dubai Museum, som har til huse i Al Fahidi fortet. Museet fortæller om de første bosætninger i området til det moderne Dubai, som vi kender det i dag.

Herefter forsætter turen til souken, hvor du besøger krydderimarkedet og guldmarkedet. Undervejs oplever du byens stemning, mens guiden levende fortæller om det du ser. Du besøger Jumeirah moskeen, som er et godt eksempel på Islamisk arkitektur fra det 8. århundrede.

Turen sluttes af med en lækker frokost på Burj Al Araba – verdens eneste 7-stjernede hotel.

Du er hjemme på hotellet midt på eftermiddagen. Resten af dagen og aftenen er til egne eventyr i denne vidunderlige by.

Måltider: Morgenmad & frokost

 

Dag 3: Shopping i verdensklasse

 

Brug dagen på shoppe i nogle af de store indkøbscentre, som findes i byen. Besøg f.eks. Dubai Mall, som regnes for et af verdens største med mere end 1.200 butikker.

 

Resten af dagen og aftenen er til egne eventyr. Tag eventuelt ind til Dubai Marina, hvor der findes et stort udvalg af gode restauranter.

Måltider: morgenmad

 

Dag 4: Dubai – Ørkensafari med BBQ

 

Brug dagen som du vil. Nyd en god frokost i Dubai marina eller nyd dagen ved poolen. Midt på eftermiddagen mødes du med guiden, som tager dig med på en ørkensafari.

 

Du kører med 4-hjulstrækkere igennem ørkenen, og undervejs oplever du de mange former og farver, som sand kan have. Efter en fantastisk køretur gennem ørkenen, oplever du en fantastisk solnedgang, inden du får mulighed for at ridde på kamel.

 

I en typisk teltlejer spiser du aftensmad, mens du ser på mavedans og måske ryger en vandpibe. Efter mange gode oplevelser, går turen atter tilbage til hotellet.

 

Måltider: Morgenmad & middag

 

Dag 5: Udflugt til Abu Dhabi

 

Glæd dig til en spændende udflugt til hovedstaden i de Forenede Arabiske Emirater, Abu Dhabi – også kaldet Mellemøstens Manhattan. Undervejs kommer du forbi Yas Island eller Yas Marina, som er verdens største menneskeskabte havn.

 

Sammen med guiden besøger du den smukke Sheik Zayed Bin Sultans moske, som er et af verdens største og bygget af de mest udsøgte materialer fra hele verden.
Du besøger strandpromenaden, hvor der bliver tid på egen hånd til at gå på egne eventyr.

 

Frokosten nyder du undervejs, inden turen sidst på eftermiddagen går retur til Dubai igen.

 

Måltider: Morgenmad & frokost

 

Dag 6: Fridag i Dubai

 

Dagen kan du bruge som du vil. Besøg det berømte guldmarked, hvor du kan gøre en god handel, eller besøg et af de mange indkøbscentre.Du kan også nyde dagen på stranden eller ved poolen.

 

Sidst på eftermiddagen mødes du med guiden, som tager dig med til Dubai Marina. Her går du ombord på en Dhow, som er en typisk arabisk båd. Du sejler ud og mens du nyder en god middag, oplever du Dubais imponerende skyline fra havet. Sidst på aftenen er du retur på hotellet igen.

 

Måltider: Morgenmad & Middag (dinner cruise)

 

Dag 7: Egne oplevelser i Dubai

 

Den sidste dag i Dubai kan bruges til at opleve Bujr Kalifa – en af verdens højeste bygninger. Neden får bygningen findes verdens største fontane, hvor vandet springer op til 150 meter.

Afslut dit eventyr i Dubai med high tea på Burj Al Arab – verdens eneste 7-stjernede hotel. Du sidder på en af de øverste etager, hvorfra der er en mageløs udsigt udover byen og havet.

Nyd den sidste aften i Dubai med en god middag. Du har sikkert allerede fundet din favorit restaurant.

 

Måltider: Morgenmad

 

Dag 8: Hjemrejse

 

Alle gode ting får en ende. Du tjekker ud fra hotellet for at køre til lufthavnen, hvor du flyver med Emirates Airlines Airbus 380 direkte til København.

 

Måltider: Morgenmad & mad på flyet

 

Dubai

 

Ramada Jumeirah Hotel****

 

Glæd dig til at bo på det moderne og elegante Ramada Jumeirah Hotel. Hotellet ligger centralt og i kort gåafstand fra Al Ghazal indkøbscentret. Hotellet har en swimmingpool på taget med liggestole og fantastisk udsigt over byen. Der findes restaurant, som byder på retter fra middelhavet og asien. Udover det så findes der en traditionel skotsk pub samt en natklub med dj. 

Hotellet tilbyder gratis transport til indkøbscentrene I Dubai go Jumeirah Beach. Der findes Spa, som tilbyder et stort udvalg af behandlinger samt et veludstyret fitnesscenter. Hotellet er kendt for sin gode service.

 

Alle værelser er holdt i moderne, lyse farver og har Aircondition, TV, køleskab, Wifi mod betaling samt hårtørrer. Badeværelserne er med bruseniche.

 

Læs mere her om Ramada Jumeirah Hotel  

 


Hotellisten er vejlende, og der tages forbehold for udsolgte hoteller. Skulle et eller flere hoteller være udsolgte, bliver du indkvarteret på hoteller af tilsvarende standard. Den endelige og bekræftede hotelliste tilsendes sammen med flybilleter og øvrige rejsedokumenter ca. 14 dage før afrejse.

Praktisk information Dubai

 

Pas & Visum

 

Visum kræves for nordiske statsborgere. Visum fås ved ankomst til lufthavnen i Dubai og er gyldigt i 90 dage. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter udrejse. Det er ikke muligt at rejse til Dubai med provisorisk pas.

 


Forsikring

 

Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der dækker ved f.eks. sygdom, stjålne eller ødelagte ejendele. Mondo Travel anbefaler Gouda Rejseforsikring, som tilbyder gode rejseforsikringer. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

 

Når du færdes i Dubai, anbefales det at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapir. Enten i papirform eller tilgængeligt på telefon.

 

Valuta & Kreditkort

 

I Dubai hedder den lokale møntfod, Arabiske Dirham (AED). Du kan veksle penge hjemmefra eller hæve i automaterne i Dubai. Visa og MasterCard kan anvendes, både som betaling samt til at hæve i automater. Vi anbefaler, at du medbringer mere end et kort, så er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort. Generelt er kriminalitet med kreditkort begrænset, men det er alligevel vigtigt, at du holder øje med dit kort.

 


Tidsforskel

 

Dubai er 3 timer foran. 2 timer, når der er sommertid i Danmark.



Transport


Fra visse hoteller er der gratis transport til Dubai centrum og til stranden. Derudover er der taxaer der holder ved alle shoppingcentre og hoteller. Taxaer er meget billigt.

 

Drikkepenge

 

Det er kutyme at give drikkepenge i Dubai. På restauranter, så regn med at give 10 % af regningens beløb i drikkepenge.

 

Sikkerhed

 

Der er generelt sikkert at færdes i Dubai. Kriminaliteten er lav men almindelig forsigtighed anbefales. Det er en god ide at udvise forsigtighed med ens værdiggenstande og penge. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder. Brug hotellers sikkerhedsboks til at opbevar penge, pas og kreditkort, eller opbevar dem tæt på kroppen.

 


Elektricitet

 

I Dubai er der 220 volt, men du har brug for en adapter, da de thailandske stik er anderledes end de danske.

 

Alkohol

 

Ifølge lokale love er det ikke tilladt at servere alkohol visse dage om året. Alkohol er meget dyrt og sælges stort set kun på hotellerne og nogle restauranter og barer. Hvis hotellet ikke sælger alkohol, findes denne info under respektive beskrivelse af hotellet. Toldfrie varer kan handles i lufthavnen både ved ankomst og hjemrejse. Du må frit indføre max 4 liter alkohol pr. person til Dubai. Prisniveauet på mad og drikke på hotellerne varierer meget og følger hotellets standard. Man kan med fordel bestille pension hjemmefra, hvis hotellet tilbyder dette.

 


Telefon og internet

 

Det er dyrt at bruge sin mobiltelefon i Dubai. De fleste hoteller har WIFI på værelserne og i receptionen, som man kan benyttes sig af mod betaling. Internettet er langsomt og afbrydelser forekommer. Hvis du skal ringe til Danmark, skal du taste 00 45 inden telefonnummeret.

 


Mad og drikke

 

Regn med at betale ca. 180-200 kr for et måltid mad. Der findes et stort udbud af restauranter i hele byen. Bemærk, at på nogle restauranter, sælges der ikke alkohol til maden.

 

Turistskat

 

Der tilkommer en turistskat ved alle overnatninger på hoteller og lejlighedshoteller i Dubai. Turistskatten betales pr. rum og nat til hotellet ved udcheckning. Denne skat er ikke inkluderet i rejsens pris. Skattens størrelse afgøres af hotellets officielle klassificering.

 


Depositum ved indtjek

 

Ved indcheckning kræver de fleste hoteller et depositum på ca. 200 US-dollar, som tilbagebetales ved afrejsen (beløbet reserveres på dit kreditkort).

 

Kultur


Omkring midt i maj 2019 begynder den muslimske hellige fastemåned Ramadanen. I denne periode er den lokale handel lidt mere stille. Mange butikker holder lukket, og du kan opleve at diverse servicefag fungerer lidt langsommere. Det er meget usædvanligt, at der serveres alkohol, inden solen går ned. På visse rejsemål serveres der slet ikke alkohol under Ramadanen, andre steder kun på udvalgte steder eller kun på værelset. I løbet af Ramadanen er der ikke underholdning, og visse udflugter i  Mondo Travels regi kan blive på påvirket. I De Forenede Arabiske Emirater er Ramadanen strengere end i eksempelvis Tyrkiet. Her er det eksempelvis ikke tilladt at spise eller drikke offentligt i den pågældende periode. Visse restauranter vil være lukkede, og majoriteten af de resterende servicerer deres gæster indendørs.

 

Med god sund fornuft, så vil man have et problemfrit ophold i Dubai.