Badeferie på Sicilien

Inkluderet i prisen:

  • Flybillet med København - Palermo tur/retur
  • 1 stk. indchecket bagage pr. person, max 23 kg.
  • 1 stk. ikke omfangsrigt håndbagage pr. person, max 8 kg
  • Alle skatter og afgifter
  • Privat transport tur/retur Palermo lufthavn og hotel i Cefalu
  • 7 nætter på valgt hotel
  • 7 x morgenmad

 

Ej inkluderet i rejsen:

  • Drikkepenge til chauffør og hotelpersonale
  • Turistskat på 1 Euro pr. nat, som betales direkte til hotellet.
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Måltider, som ikke er nævnt
  • Udgifter af privat karakter

Fra Kr. 7.995,- (pr. voksen)

Bestil tilbud



 

Badeferie på Sicilien

 

Velkommen til Cefalù og det klassiske Sicilien. Her er du garanteret en spændende ferie med god mad, masser af sol og ægte italiensk stemning.


Ved foden af klippen, som byen har sit navn efter, ligger Cefalù. Overalt emmer byen af en helt speciel atmosfære, som mange bliver betaget af. Mærk historiens vingesus, når du går gennem de små gader og stræder, hvor du betragter de mange, gamle bygninger, hvis historie strækker sig helt tilbage til middelalderen. Besøg den gamle katedral, som ligger ved Piazza Duomo, hvor du også finder små, hyggelige trattoria, hvor du kan sidde og nyde en kold øl eller en kop kaffe, men du betragter byens liv.

 

Byen udforskes bedste til fods og den er ikke større end, at du hurtigt finder vej. Det er netop på en slentretur gennem byens gader, at du lægger mærke til alle de mange, små deltaljer, såsom vasketøjet som tørres henover vejen, de mange små butikker og meget andet.


Oplev Cefalù - og Sicilien!
Cefalù byder på andet end siciliansk landsbycharme. Lige uden for centrum venter strandene, der ofte ligger i små bugte med krystalklart vand og en blanding af sand og sten på havbunden. Cefalu har sin egen, lange sandstrand, hvor du kan nyde dagene fra en solstol eller tage en forfriskende dukkert i havet. Ved strandepromenaden findes flere restauranter og et par gode isbarer, hvor du får noget af det bedste italienske is.

 

Cefalù er blot en af perlerne i perlerækken af byer og landsbyer på øens nordkyst, og det er let at komme rundt på egen hånd. Det tager under en time at tage toget til hovedbyen Palermo, som absolut er et besøg værd.

 

Nogle kilometer uden for kysten venter De Æoliske Øer med deres egen skønhed og dramatik, og på østkysten knejser Etna; en af de få aktive vulkaner i Europa.

 

Planlægger du at tage rundt og se meget, er det bedst at leje bil, men ellers er den offentlige transport velfungerende og kan i sig selv være en oplevelse.

 

Har du brug for tips og ideer til gode oplevelser, forslag til restauranter, så hjælper vi gerne med det. 

Hotel Artemis****

Hotel Artemis ligger centralt i Cefalu, tæt på banegården, få skridt fra havet og lige ved indgangen til det Historiske centrum. Hotellet er fra 1950 og er holdt i gammel stil men med moderne faciliteter. Hotellet har restaurant og bar men ingen pool. Et godt hotel, hvis du foretrækker at bo centralt og vægter oplevelser højt.

 

Alle værelser har aircondition, TV, sikkerhedsboks, køleskab, hårtørrer og gratis WI-FI. Badeværelserne er med bruseniche eller badekar.

 

Læs mere om hotellet her

 

Priser fra: 8.295,- pr. person

Hotel Santa Lucia Le Sabbie d'Oro ***+

 

Hotel Santa Lucia Le Sabbie d'Oro ligger ca. 2 km fra Cefalu og har direkte adgang til stranden, hvorfra man kan gå via strandpromenaden ind til byen.

 

Hotellet har restaurant, som har specialiseret sig i egnsretter fra området. Restauranten er åben hver dag til frokost og middag. Hotellet har en lækker pool med solstole og en pool-bar, hvor man kan nyde en drink.

 

Værelserne er pænt indrettet uden at være prangende. Fra den møblerede balkon er der en betagende udsigt udover havet og ind mod Cefalu by. Alle værelser er pænt indrettet og med aircondition, TV, sikkerhedsboks, køleskab, hårtørrer og WIFI mod betaling. Badeværelserne har bruseniche eller badekar.

 

Det er vores favorit hotel, hvor man får meget for pengene.

 

Læs mere om hotellet her

 

Priser fra: 7.995,- pr. person

 

Hotel La Giara***

 

Glæd dig til at bo lige midt i Cefalu Historiske Centrum. Her bor du dør om dør med de lokale, og du mærke byens puls på tæt hold. Hotellet har restaurant og bar men ingen pool, men hotellet ligger ganske få skridt fra stranden, katedralen og togstationen. Lige uden for døren finder du mange gode restauranter og butikker. Et charmerende hotel, som er kendt for sin beliggenhed og gode service. Et godt hotel, hvis du foretrækker at bo blandt de lokale.

 

Alle værelser har aircondition, TV, sikkerhedsboks, køleskab, hårtørrer og WIFI mod betaling. Badeværelserne har bruseniche eller badekar.


Læs mere om hotellet her

 

Priser fra: 7.695,- pr. person