15-dages badeferie

Inkluderet i rejsen:

  • Flybillet København – Koh Chang (Trat)
  • Flybillet Bangkok - København
  • Alle skatter og afgifter
  • Mad på flyet
  • Alle transfers
  • Færge tur/retur Koh Chang
  • 9 nætter på Emerald Cove Koh Chang hotel****
  • 3 nætter i Bangkok på Rembrandt hotel****
  • 12 x morgenmad (dag 3-14)
  • 2 x frokost (dag 4 & 12)
  • 2 x middag (dag 7 & 11)
  • Udflugt til Koh Changs højdepunkter
  • Middag med Ildfluer
  • Byrundtur i Bangkok
  • Besøg på Grand Palace
  • Sejltur på Chao Phraya floden og klongerne
  • Engelsktalende guide på udflugterne og transferen
  • Tilskud til rejsegarantifonden
  • Tilskud til Udvidet ansvarsforsikring

 

Ej inkluderet i rejsen:

  • Drikkepenge til guide og Chauffør
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Øvrige måltider, som ikke er nævnt
  • Udgifter af privat karakter

Fra Kr. 15.400 (pr. voksen)

Bestil tilbud



Sol, Strand og Storbykolorit

 

Glæd dig til lækre strande, et pragtfuldt hotel og gode oplevelser, når du besøger den dejlig ø, Koh Chang. I rejsen er der inkluderet et par gode udflugter, men ellers er det daseferie, som står øverst på listen. Rejsen sluttes af med et par fantastiske dage i Bangkok.

 


Velkommen til Koh Chang, en af de skønneste øer i Thailand, som viser sig fra sin bedste side og er som skabt til en daseferie med god mad, kølige drinks og spændende oplevelser.

 

Du bor på det lækre Emerald Cove Koh Chang hotel, som ligger direkte på den indbydende Klong Prao strand. Hotellet har mange faciliteter, en familiær atmosfære og en stor indbydende pool med liggestole og parasoller.

 

Du vil stifte bekendtskab med det ægte Koh Chang på den inkluderede ø-tur, hvor du får et godt indblik i daglig livet på den lille ø. Du besøger en lokal landsby, hvor du oplever hvordan de lokale udvinder gummi af gummitræerne. Undervejs oplever du den storslåede natur, de brusende vandfald og den uvejsomme jungle, som er kendetegnet for øen.

 

Koh Chang er thailandsk og betyder ”Elefant-øen”, og hvad er mere naturligt end at besøge den lokale elefantskole, hvor disse prægtige dyr lever i pagt med naturen, og er i deres helt rette element.

 

Udover at tage på opdagelse på det skønne Koh Chang, bliver der også god tid til en rigtig daseferie. Brug dagene på en liggestol på stranden med en god bog og en kølig drink i hånden, mens palmerne svaje blidt for vinden.

 

Rejsen sluttes af med nogle spændende dage i Bangkok, hvor der er indlagt en udflugt til Grand Palace, China Town og en sejltur på klongerne. Der bliver også rig mulighed for at udforske Bangkok på egen hånd, og vi giver gerne tips og ideer til gode oplevelser eller spændende restauranter, hvor vi naturligvis hjælper med at bestille bord.

 

Rejsen kan bestilles som den er, eller den kan skræddersyes helt efter dine ønsker.

 

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

 

Fra Københavns lufthavn flyver du til Koh Chang (Trat), via Bangkok, hvor du ankommer næste dag.

 

Måltider: mad på flyet

 


Dag 2: Ankomst til Trat og videre mod Koh Chang

 

Du ankommer til Trat, som ligger på fastlandet og efter du har fået din bagage, møder du chaufføren, som kører dig til færgen. Overfarten tager ca. 30 minutter, og herfra går turen direkte til dit hotel.

 

Koh Chang er Thailands anden største ø efter Phuket. Omkring 70 % af øen er dækket af jungle, som nogle steder når helt ned til strandene. Koh Chang er kendt for sin enestående og smukke natur med de slanke palmer, som svajer blidt for vinden og den frodige regnskov, som gror på bjergsiderne.

 

Efter du har fået dit værelse, kan du bruge resten af dagen til at udforske det lækre hotel, pakke ud og rigtig nyde, at du endelig er kommet til Koh Chang.

 

Måltider: ingen

 

Dag 3: Daseferie på Koh Chang

 

Dagen kan du bruge som du vil. Hvad med at pakke strandtasken og nyd en dejlig dag på stranden med en god bog?
Bliver du sulten, så kan du med fordel spise en god frokost på hotellet eller på en af de små restauranter, som ligger i området.

 

Måltider: morgenmad

 

Dag 4: Højdepunkter på Koh Chang

 

Glæd dig til en spændende dag, når du sammen med guiden indtager Koh Chang.

 

Turen starter ved udkigspunktet ved White Sand Beach, hvorfra du har en betagende udsigt udover White Sand Beach, stranden og junglen. Herefter fortsætter du til en lille lokal landsby, hvor guiden tager dig med på en lille byvandring, så du kan opleve, hvordan de lokale bor på Koh Chang.

 

Sammen med guiden besøger du en gummiplantage, hvor du får en introduktion til øens gummiproduktion, som er noget af det øens befolkning ernærer sig ved. Se hvordan gummien bliver udvundet fra gummitræerne.

 

Turens højdepunkt er besøget i Koh Changs elefantskole. Her får du mulighed for at opleve de prægtige dyr, som lever helt i pagt med naturen. Det er dejligt at se de store dyr i deres rette element. Du følgerne elefanterne ned til floden, hvor du ser de får deres daglige bad - noget som de rigtig nyder.

 

Inden frokost besøger du det største vandfald på øen, Klong Plu. Her bliver der mulighed for at slappe af og nyde naturen, inden du forsætter til en lokal restaurant, for at spise frokost.

 

Om eftermiddagen besøger du det lokale tempel i Klong Phrao, og mens guiden fortæller nyder du temples skønhed. Dagen sluttes af i fiskerbyen, Bang Bao, hvor der bliver tid til at gå rundt på egen hånd. Sæt dig og nyd noget koldt at drikke, mens du betragter det azurblå vand med de grønklædte bjerge i baggrunden.

 

Du er tilbage på hotellet midt på eftermiddagen, lige i tid til en kølig dukkert i poolen eller havet.

 

Måltider: morgenmad & frokost

 

Dag 5: En dag på stranden

 

Nyd den lækre strand ved hotellet eller besøg nogle af de andre lækre strande på Koh Chang. Pak strandtasken med en god bog og noget køligt at drikke. Der findes mange gode strande på Koh Chang, som bare venter på at blive udforsket.

 


Måltider: morgenmad

 


Dag 6: Massage og afslapning

 

Hvis du ikke har nået at få en Thai massage endnu, så prøv det i dag. Overalt finder du de små massage parlor, som byder på fod- og Thai massage. Hotellet har en spa-afdeling, som tilbyder mange forskellige behandlinger, noget som absolut kan anbefales.

 

Ellers er der også mulighed for at tage på egne eventyr rundt på øen. Det koster ikke ret meget at leje en taxi, så du kan køre en tur ud i det blå.

 

Måltider: Morgenmad

 

Dag 7: Middag & ildfluer

 

Efter du har nydt en dejlig dag på Koh Chang, er du sidst på eftermiddagen klar til at mødes med guiden, som tager dig med ud for at opleve et helt særpræget naturfænomen, nemlig ildfluer.

 

Men inden du skal opleve ildfluerne, så spiser du middag på en hyggelig restaurant, som ligger tæt på Klong Prao floden. Middagen består af de lækreste thairetter, og vi har inkluderet et glas vin til maden. Mens du spiser den lækre middag i stearinlysenes skær, nyder du den enestående udsigt udover Klong Phrao floden, havet og den nedadgående sol.

 

Efter middagen sejler du sammen med guiden ud på floden og langs med mangroveskovens træer, vil du opleve de små ildfluer, som sværmer og udsender et magisk lys. De udsender lys for at de kan kommunikere med hinanden, tiltrække et bytte eller finde en mage. Du sejler rundt i mangroveskoven et stykke tid, så der bliver tid til at nyde dette særprægede fænomen.

 

Sidst på aftenen er du tilbage på hotellet, hvor du eventuelt kan nyde en godnatdrink på balkonen eller på stranden, med fødderne i sandet. Bedre afslutning på en god dag, findes vist ikke.

 

Måltider: morgenmad & middag

 


Dag 8 – 10: Daseferie på Koh Chang

 

Slap af ved poolen eller på stranden og nyd det dejlige hotel. Du har nok allerede fundet dine yndlingssteder at spise frokost.


Måltider: Morgenmad

 

Dag 11: Farvel til Koh Chang og goddag til Bangkok

 

Efter morgenmaden tjekker du fra hotellet og du mødes med chaufføren som skal køre dig til Bangkok. Efter en kort overfart med færgen, sætter du kurs mod Bangkok, en køretur som tager ca. 4 ½ time.

 

Med passende stop undervejs, når du til Bangkok midt på eftermiddagen. Dit hotel ligger
centralt på Sukhumvit Road, tæt på Skytrain og metro. Resten af eftermiddagen kan bruges til at udforske området omkring hotellet.

 

Du kan med fordel besøge Emporium, som ligger tæt på hotellet. Det regnes for et af de finere varehuse i Bangkok. Her finder du de fineste designer vare udstillet, og der er nok at se på.

 

Vi har inkluderet en middag, som du nyder på en lokal restaurant tæt på hotellet. Her bliver du præsenteret for en række gode thairetter.

 

Måltider: Morgenmad og middag

 

Dag 12: Grand Palace og Bytur

 

Efter en god morgenmad sætter du sammen med guiden, kursen mod floden, hvor dagen står på besøg på det store berømte tempel og palads, Grand Palace.

 

Men inden du ankommer til Grand Palace, besøger du blomstermarkedet, som ligger i China Town. Her sælges, udover blomster, også friske grøntsager, fisk og meget mere. Der er livlig aktivitet om morgenen, og du får et godt indblik i en Thaiers hverdag.

 

Herefter indtages Grand Palace, som fra 1782 til 1946 var kongebolig for den siddende monark. Du oplever det flotte vægmaleri, som omkranser Templet. Maleriet fortæller historien om Ramakinen, som guiden levende fortæller om, inden du forsætter forbi de store pagoder, til du kommer til det allerhelligste, templet hvor den lille smaragdbuddha sidder. Du tager skoene af, som er kutymen, og oplever den lille hellige Buddha på tæt hold.

 

Efter besøget forsætter du ud til paladsdelen, hvor du ser det kongelige gæstehus og selve paladset.

 

Glæd dig til en spændende sejltur på Chao Praya floden, hvor du fra båden oplever det lokale liv, som former sig langs floden og på de små kanaler, som også kaldes for klongerne. Det er ikke uden grund, at byen også kaldes for ”Østens Venedig”. Undervejs besøger du Wat Arun, hvor du går i land og betragter Temples skønhed.

 

Undervejs på sejlturen stopper du for at nyde en frokost i et lokalt thai hus, som ligger langs floden.

 

Inden turen går tilbage til hotellet, tager guiden dig med på en spændende spadseretur igennem China Towns små, og krogede gader. Her oplever du en verden for sig selv, men små butikker, spændende markeder og de mange dufte kildre dig i næsten.

 

Du er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. Resten af dagen og aftenen er til egne eventyr.

 

Om aftenen kan du med fordel nyde en middag på restaurant ”The RR &´B”, som ligger på toppen af ”The Landmark Hotel”. Udover at være et af byens absolut bedste steak houses, så er det også en restaurant, hvorfra man har en mageløs udsigt ud over byens skyline. Vi bestiller gerne bord til dig.

 

Efter middagen kan du fortsætte ned i kælderen på ”The Landmark Hotel”, til ”The Huntmans pub”. Her spiller husorkestret hver aften populærere toner.

 

Måltider: Morgenmad & frokost

 

Dag 13: Shopping

 

Dagen kan bruges som du vil. Hvad med at tage på indkøbstur i nogle af de mange indkøbscentre, som findes i Bangkok? For at nævne et par stykker, som er værd at besøge kan nævnes: Siam Paragon, Central World, MBK, Siam Center, Central Chit Lom og Silom Center. Hvert center byder på en palette af gode indkøbsmuligheder, og det er let at komme rundt til dem alle sammen, da de alle har en Skytrain station udenfor.

 

Om aftenen kan du med fordel spise middag på ”Oriental hotel”, som i 1881 blev grundlagt af en dansker, ved navn H.N. Andersen. Andersen var også grundlægger af det gamle ØK. Inden middagen kan du nyde en drink i hotellets bar ”The Bamboo Bar”, hvor mange rige og berømte gennem tiden er kommet. Hotellet har flere anderkendte restauranter, og vi bestiller gerne bord til dig på en af hotellets restauranter.

 

Måltider: Morgenmad

 

Dag 14: Egne oplevelser

 

Hele dagen kan du bruge som du vil. Kør en tur med Skytrainen eller Metroen, og stå af i et nyt kvarter og udforsk det. Besøg eventuelt China Town, eller nyd en frokost på en lokal restaurant.

 

Nåede du ikke at få Thai-massage på Koh Chang, så er der mulighed for det i dag. På næsten hvert gadehjørne findes en lille massage parlour, som byder på fod- og Thai massage. Noget som absolut kan anbefales til ømme fødder.

 

Du kan med fordel nyde middagen på en af hotellets restauranter, eller på en af de små, men gode restauranter, som ligger omkring hotellet.

 

Først på aftenen kører du til lufthavnen for at flyve mod Danmark.

 

Måltider: Morgenmad

 


Dag 15: Hjemkomst til Danmark

 

Du ankommer tidligt til København efter nogle dejlig og minderige dage i Thailand.

 

Måltider: mad på flyet

Koh Chang

 

Emerald Cove Koh Chang****

 

Velkommen til Emerald Cove Koh Chang Hotel, et lækkert 5-stjernet resort beliggende direkte på Klong Prao Stranden. Hotellet byder på et ophold i verdensklasse, med en 50 meter pool med liggestole, flere gode restauranter og er lækkert spa, som byder på mange forskellige behandlinger. Nyd nogle dejlige dage på en liggestol med udsigt udover havet, og mærk vinden suse i palmetræerne, mens du nyder en kølig drink. Hotellet er kendt for sin familiær atmosfære og gode service.

 

Alle værelser er smagfuldt indrettet i lyse farver. Fra den møblerede balkon er der udsigt enten til den tropiske have eller skoven. Alle værelser har aircondition, TV, minibar, sikkerhedsboks, hårtørrer og gratis WIFI. Badeværelser er med marmorgulv og har både badekar og bruseniche.

 

https://www.emeraldcovekohchang.com

 

 

Bangkok

 

Rembrandt hotel ****

 

Flot beliggende hotel, som ligger centralt på Sukhumvit road og i kort gåafstand til Skytrain og Metro. Hotellet er holdt i flotte, lyse farver og er kendt for sin gode service. Overalt hersker end familiær og god stemning.

 

Værelserne er lyse og med trægulv. Alle værelser har minibar, TV, Aircondition, sikkerhedsboks, gratis WIFI samt hårtørrer.

 

Badeværelserne er med badekar.

 

https://rembrandtbkk.com

 

Ovenstående tilbud er inklusive ophold på Emerald Cove Koh Chang og Rembrandt hotel.
Bemærk: I perioden: 24.dec 2018 – 05. jan. 2019 er Emerald Cove Koh Chang fuld booket. Ønsker du at rejse i den periode, så findes alternativt hotel. Spørg ved bestillingen.

 

Praktisk information Thailand

 

Pas & Visum

 

Der kræves ikke visum til Thailand, når opholdet er under 30 dage. Ombord på flyet skal man udfylde et indrejsekort. Den ene halvdel afleverer man i paskontrollen og den anden beholder man sammen med sit pas indtil man skal hjem. Passet skal være gyldigt i mindst 6 mdr. ud over opholdet, og der skal være to blanke sider til stempler. Ved indrejsen får man et stempel i sit pas, og opholdet er tilladt fra stemples dato og 30 dage frem.

 

For yderligere information kontakt venligst Den Thailandske Ambassade på tlf.: 39 62 50 10.

 

Forsikring

 

Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der dækker ved f.eks. sygdom, stjålne eller ødelagte ejendele. Mondo Travel samarbejder med Gouda Rejseforsikring, som tilbyder gode rejseforsikringer. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

Når du færdes i Thailand, anbefales det at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapir. Enten i papirform eller tilgængeligt på telefon.

 


Vaccinationer

 

Kontakt din egen læge eller Statens Seruminstitut (tlf.: 32 68 32 68) i god tid inden afrejse til Thailand. De vil kunne rådgive dig omkring hvilke vaccinationer du bør have. Tager du livsvigtig medicin, anbefales det, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

 


Valuta & Kreditkort

 

I Thailand hedder den lokale møntfod, Thailandske Bath. Du kan veksle penge hjemmefra eller hæve i automaterne i Thailand. Visa og MasterCard kan bruges i de større byer, på hoteller og restauranter. Vi anbefaler, at du medbringer mere end et kort, så er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort. Generelt er kriminalitet med kreditkort begrænset, men det er alligevel vigtigt, at du holder øje med dit kort.

 


Tidsforskel

 

Thailand er 6 timer foran. Når vi har sommertid, så er tidsforskellen 5 timer.

 


Transport

 

De køretøjer, som vi bruger i Thailand, er ikke af samme standard, som i Europa men alle har aircondition.

 

Drikkepenge

 

Det er kutyme at give drikkepenge i Thailand. Mange af dem, som arbejder i servicebranchen, har lave lønninger, så drikkepengene er en del af deres løn. Vær derfor opmærksom på denne skik. På restauranter, så regn med at give 10 % af regningens beløb i drikkepenge. Ligeledes bør der gives drikkepenge til chauffør og guider.

 

Sikkerhed

 

Der er generelt sikkert at færdes i Thailand. Kriminaliteten er lav men almindelig forsigtighed anbefales. Det er en god ide at udvise forsigtighed med ens værdiggenstande og penge. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder. Brug hotellers sikkerhedsboks til at opbevar penge, pas og kreditkort, eller opbevar dem tæt på kroppen.

 

Elektricitet

 

I Thailand er der 220 volt, men du har brug for en adapter, da de thailandske stik er anderledes end de danske.

 

Telefon og internet

 

Det er dyrt at bruge sin mobiltelefon i Thailand, og det er ligeledes dyrt, at ringe fra hotellerne. Husk at slå datarooming fra på mobiltelefonen. Køb evt. et telekort i Thailand, hvis du gerne vil kunne ringe hjem. De fleste hoteller har WIFI på værelserne og i receptionen, som man kan benyttes sig af mod betaling. Internetcafeer er udbredt i de fleste større byer. Skal du ringe til Danmark, skal du taste 001 45 inden telefonnummeret.

 


Mad og drikke

 

Du behøver ikke gå sulten i seng. Der findes restauranter og små gadekøkkener overalt. Thaierne elsker mad, og man får let det indtryk, at de spiser hele tiden. Det Thailandske køkken byder på en bred vifte af gode retter. Generelt er Thailandsk mad ofte meget stærkt – også stærkere end den thaimad man finder uden for Thailand. Mange af retterne består af ris og grøntsager og en smule kød. De fleste thaier spiser ikke så meget kød. Der findes en stort udbud af restauranter overalt. Prøv evt. et af de små gadekøkkener, hvor man vil få serveret en lokal ret til en billig penge. Vær dog opmærksom på hygiejnen, som kan variere. Generelt kan man sige, at hvis der sidder mange mennesker, så er maden god og man kan sagtens spiser der.

 

Thailand er fyldt med lækre frugter, og det er muligt at finde friskpressede juicer overalt. De fleste Thaier drikker øl, hvor de lokale mærker hedder Chang og Singha.

 

Drikkevand

 

Du bør ikke drikke vandet fra hanen, men køb vandet på flaske. På de fleste hoteller vil der være en gratis flaske vand på værelset. Tjek at flasken er uåbnet/forseglet inden brug. Undgår også isterninger. Vand kan man købe overalt. På Thai hedder vand: ”Nam”. Koldt vand hedder ”nam jen”

 


Kultur

En rejse til Thailand byder på et møde med en anderledes kultur. Thaierne er utrolige venlige og gæstfrie, og alle bliver mødt med et stort smil. Bemærk, at Thaierne ikke giver hånd, men i stedet samler de håndfladerne foran ansigtet som i bøn og bukker let.

 

Thaierne bryder sig ikke om kærtegn i det offentlige rum, og de bryder sig ikke om høje stemmer og store armbevægelser. Fødderne betragtes som urene, så man bør ikke pege fodsålerne mod andre mennesker eller helligdomme. Man spiser ofte på gulvet i de private hjem. Derfor skal man tage skoene af, når man besøger et privat hjem. Det er så at sige spisebordet man går på.

 

Med god sund fornuft, så vil man have et problemfrit ophold i Thailand.