15-dages rundrejse

Inkluderet i rejsen:

  • Flybillet København – Bangkok Tur/retur
  • Alle skatter og afgifter
  • Alle transfers
  • 2 nætter i Bangkok på Rembrandt hotel****
  • 1 nat ved River Kwai på Home Phutoey River Kwai hotel***
  • 8 nætter i Cha Am på The Regent Cha Am****
  • 11 x morgenmad (dag 3-14)
  • 3 x frokost (dag 3, 5 & 6)
  • 3 x middag (dag 2 ,4 & 5)
  • Byrundtur i Bangkok
  • Besøg på Grand Palace
  • Sejltur på Chao Phraya floden og klongerne
  • Spadserertur i China Town
  • Halvdags cykeltur i Bangkok
  • Besøg på Thailand-Burma Jernbanemuseet
  • Besøg ved krigskirkegården i Kanchanaburi
  • Sejltur på Kwai floden
  • Besøg ved broen over floden Kwai
  • Besøg ved Hell fire pass
  • Togtur med dødens jernbane
  • Engelsktalende guide på udflugterne og transferen
  • Tilskud til rejsegarantifonden
  • Tilskud til udvidet ansvarsforsikring

Ej inkluderet i rejsen: 

  • Drikkepenge til guide og Chauffør
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Øvrige måltider, som ikke er nævnt
  • Udgifter af privat karakter

Fra Kr. 14.900 (pr. voksen)

Bestil tilbud



 

Storby, Jungle og Badeferie

 

Glæd dig til at opleve storbykolorit i metropolen Bangkok, jungleeventyr omkring River Kwai floden og afslappende dage i Cha Am.

 

Et besøg i Bangkok byder på oplevelser i særklasse. Der er inkluderet et par spændende udflugter i rejsen, men der er også god mulighed for at tage på egne eventyr i den spændende metropol. Overalt oplever du det hektiske storby miljø, men går du ind bag facaden finder du hyggelige gader, små markeder og gode restauranter. Bangkok har noget for enhver.

 

En tur til River Kwai byder på naturoplevelser i særklasse. Sammen med guiden oplever du Krigsmindekirkegården, Thailand-Burma jernbanemuseet og den berømte bro over floden Kwai. Undervejs oplever du den Thailandske jungle og du kan ikke undgå at blive betaget at naturen.

 

Intet besøg ved River Kwai uden en køretur på dødens jernbane. Ad de krogede og skæve jernbane skinner bugter jernbanen sig gennem marker og jungel. Langs floder og bjergsiderne. Det er en enestående oplevelse, som du kan glæde dig til.

 

I Cha Am nyder du dagene på et dejlig hotel, som ligger direkte på stranden. Nyd livet fra en solstol og tag en svalende dukkert i poolen og lad indtrykkende synke ind.

 

Rejsen kan bestilles som den er, eller den kan skræddersyes helt efter dine ønsker.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

 

Fra Københavns lufthavn flyver du mod Thailand og ankommer næste dag.

 

Dag 2: Ankomst til Bangkok

 

Du ankommer tidligt til Bangkok, og efter du har fået din bagage møder du chauførren, som kører dig direkte til dit hotel, som ligger centralt på Sukhumvit Road, og tæt på Skytrain og metro.

 

Tæt på hotellet findes Emporium, som regnes for et af de finere varehuse i Bangkok. Her finder du de fineste designer vare udstillet, og der er nok at se på. Frokosten kan du spise på deres food court, som findes på den øverste etage. Her deponere du en portion penge på et plastickort, og så er det bare at besøge de små stande, hvor der tilberedes lækker mad. Gå ombord i de mange spændende retter, der er noget for enhver smag.

 

Resten af dagen er til egne eventyr.

 

Middagen nyder du på en lokal restaurant, hvor du bliver præsenteret for en række gode thairetter.

 

Måltider: Middag

 

Dag 3: Grand Palace og Bytur

 

Efter en god morgenmad sætter du sammen med guiden, kursen mod floden, hvor dagen står på besøg på det store berømte tempel og palads, Grand Palace.

 

Men inden du ankommer til Grand Palace, besøger du blomstermarkedet, som ligger i China Town. Her sælges, udover blomster, også friske grøntsager, fisk og meget mere. Der er livlig aktivitet om morgenen, og du får et godt indblik i en Thaiers hverdag.

 

Herefter indtages Grand Palace, som fra 1782 til 1946 var kongebolig for den sidende monark. Du oplever det flotte vægmaleri, som omkrandser Templet. Maleriet fortæller historien om Ramakinen, som guiden levende fortæller om, inden du forsætter forbi de store pagoder, til du kommer til det allerhelligste, templet hvor den lille smargradbudda sidder. Du tager skoene af, som er kotumen, og oplever den lille hellige budda på tæt hold.

 

Efter besøget forsætter du ud til palads delen, hvor du ser det kongelige gæstehus og selve paladset.

 

Glæd dig til en spændende sejltur på Chao Praya floden, hvor du fra båden oplever det lokale liv, som former sig langs floden og på de små kanaler, som også kaldes for klongerne. Det er ikke uden grund, at byen også kaldes for ”Østens Venedig”. Undervejs besøger du Wat Arun, hvor du går i land og betragter temples skønhed.

 

Undervejs på sejlturen stopper du for at nyde en frokost i et lokalt thaihus, som ligger langs floden.

 

Inden turen går tilbage til hotellet tager guiden dig med på en spændende spadserertur igennem China Towns små, og krogede gader. Her oplever du en verden for sig selv, men små butikker, spændende markeder og de mange dufte kildre dig i næsen.

 

Du er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. Resten af dagen og aftenen er til egne eventyr.

 

Måltider: morgenmad & frokost

 

Dag 4: Så tager vi cyklerne frem

 

I dag står den på en cykeltur i Bangkok. Du møder  guiden, som vil fortælle lidt mere om turens program. Herefter får du udleveret en cykel, og efter at have justeret sadlen, sat cykelhjelmen på hovedet, begiver du dig sammen med gruppen ud i Bangkoks trafik. I kører mellem bilerne, af små snørklede gader til vi kommer til Chao Phaya floden. Her vil en longtailbåd fragte jer  og cyklerne over på den anden side af floden. Efter i er kommet i land går turen af små veje, og stier, gennem frodige rismarker og jungle. Der gøres passende stops undervejs, så der er tid til rigtig nyde naturen, og det er svært at forestille sig, at det stadigvæk er i Bangkok.

 

Undervejs opleves  et smukt, anderledes og varieret landskab. Turen slutter omkring frokost og resten af eftermiddagen og aftenen kan du bruge til at udforske Bangkok.  

 

Måltider: morgenmad

 

Dag 5: Afgang mod River Kwai

 

Efter morgenmaden tjekker du ud fra hotellet og sammen med guiden sætter du kursen mod Kanchanaburi og junglen. Undervejs oplever du, hvordan storbyens beton og stål bliver afløst af rismarker og landbrugsjord.
Du gør passende stop undervejs, inden du lige før frokost ankommer til Kanchanaburi. Her besøger du Thailand-Burma Jernbanemuseet, som fortæller historien om bygningen af den berømte og berygtede ”dødens Jernbane”.

Efter et følelsesladet besøg på museet fortsætter du til krigskirkegården, som er mindesmærke for alle dem, som døde under opførelsen af jernbanen. Mens guiden fortæller nyder du roen og stilheden, og mindes de døde.

 

Ved den berømte bro over floden Kwai får du tid på egen hånd til at gå en tur på broen og nyde stedets skønhed. Broen blev bombet ved afslutningen af anden verdenskrig, men er restaureret med hjælp fra blandt andet Japan.

 

Du nyder en lokal frokost og bagefter sejler du med long-tailbåd på floden Kwai, hvor du oplever en enestående natur.

 

Sidst på eftermiddagen ankommer du til dit hotel, hvor der bliver mulighed for at slappe af og nyde poolen.

 

Middagen nyder du på hotellet.

 

Måltider: morgenmad, frokost & middag

 

Dag 6: River Kwai – Cha Am

 

Du starter dagen tidligt med at kører til Hell Fire pass. Dette sted var det hårdeste sted at arbejde på hele jernbanestrækningen. Sammen med guiden går du ned i den menneskeskabte kløft, som er hugget og sprængt ud af den rå klippe. Mens guiden levenegør historien for dig, lader du dig fortrylle af stedet skønhed og flotte natur.

 

Efter besøget ved Hell Fire pass kører du tilbage til hotellet for at spise morgenmad og pakke. Herefter følger en spændende togtur, hvor du kører på dødens jernbane med det lokale tog. Undervejs vil du opleve en enestående natur fra togets åbne vinduer.

 

Du nyder en lokal frokost, inden du sætter kursen mod Cha Am, som du ankommer til sidst på eftermiddagen. Resten af dagen og aftenen er til egene eventyr.

 

Måltider: morgenmad & frokost.

 

Dag 7 – 13 Cha Am badeferie

 

Dagene i Cha Am kan du bruge som du vil. Slap af ved poolen eller på stranden. Nyd en kold øl i palmernes skygge eller spis en god frokost på en af de mange lokale restauranter. Cha Am er som skabt til en afslappende ferie.

 

Måltider: morgenmad

 

Dag 14: Afrejse fra Thailand

 

Efter morgenmaden tjekker du ud for at køre til lufthavnen. En spændende rejse er slut og turen går igen til Danmark.

 

Måltider: Morgenmad

 

Dag 15: Ankomst til Danmark

 

Du lander tidligt om morgen i Danmark med en kuffert fuld af gode oplevelser

Måltider: Ingen

Bangkok

 

Rembrandt hotel****

 

Flot beliggende hotel, som ligger centralt på Sukhumvit road og i kort gåafstand til Skytrain og Metro. Hotellet er holdt i flotte, lyse farver og er kendt for sin gode service. Overalt hersker end familær og god stemning.

 

Værelserne er lyse og med trægulv. Alle værelser har minibar, TV, Aircondition, sikkerhedsboks, gratis WIFI samt hårtørrer.

 

Badeværelserne er med badekar.

 

Læs mere om Rembrandt hotel

 

 

Kanchanaburi/River Kwai

 

Home Phutoey River Kwai***

 

Glæd dig til at bo på et lækkert hotel, beliggende i Saiyok tæt på floden og omkranset af junglen. Hotellet har pool, en hyggelig restaurant og en hyggelig tilhørende park, hvor man kan slappe af under træernes skygge.
Hotellet er kendt for sin rolige atmosfære og gode service

 

Værelserne er holdt i hyggelige, varme farver og står godt til resten af hotellets koncept om at være et sted, hvor man slapper af og nyder naturen, som man har forsøgt at bringe ind på værelset.

 

Alle værelser har møbleret balkon, TV, Minibar og Aircondition. Badeværelserne er lyse med enten badekar eller bruseniche.

 

Læs mere om Home Phutoey River Kwai

 


Cha Am

 

The Regent Cha Am****

 

Nyd dagene i Cha Am på dette dejlig hotel, som ligger direkte på stranden i Cha Am. Hotellet har pool, restaurant og en dejlig have. Selvom hotellet er stort, så har det alligevel bevaret en afslappet atmosfære og er samtidig kendt for sin gode service.

 

Værelserne er holdt i flotte, lyse og moderne farver. Fra den møblerede balkon er der udsigt enten til haven eller bjergene.

 

Alle værelser har Aircondition, tv, sikkerhedboks, gratis WIFI samt hårtørrer. Badeværelserne har enten badekar eller bruseniche.

 

Læs mere om The Regent Cha Am

 


Hotellisten er vejlende, og der tages forbehold for udsolgte hoteller. Skulle et eller flere hoteller være udsolgte, bliver du indkvarteret på hoteller af tilsvarende standard. Den endelige og bekræftede hotelliste tilsendes sammen med flybilleter og øvrige rejsedokumenter ca. 14 dage før afrejse.

Praktisk information Thailand

 

Pas & Visum

 

Der kræves ikke visum til Thailand, når opholdet er under 30 dage. Ombord på flyet skal man udfylde et indrejsekort. Den ene halvdel afleverer man i paskontrollen og den anden beholder man sammen med sit pas indtil man skal hjem. Passet skal være gyldigt i mindst 6 mdr. ud over opholdet, og der skal være to blanke sider til stempler. Ved indrejsen får man et stempel i sit pas, og opholdet er tilladt fra stemples dato og 30 dage frem.

 

For yderligere information kontakt venligst Den Thailandske Ambassade på tlf.: 39 62 50 10.

 

Forsikring

 

Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der dækker ved f.eks. sygdom, stjålne eller ødelagte ejendele. Mondo Travel samarbejder med Gouda Rejseforsikring, som tilbyder gode rejseforsikringer. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

Når du færdes i Thailand, anbefales det at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapir. Enten i papirform eller tilgængeligt på telefon.

 


Vaccinationer

 

Kontakt din egen læge eller Statens Seruminstitut (tlf.: 32 68 32 68) i god tid inden afrejse til Thailand. De vil kunne rådgive dig omkring hvilke vaccinationer du bør have. Tager du livsvigtig medicin, anbefales det, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

 


Valuta & Kreditkort

 

I Thailand hedder den lokale møntfod, Thailandske Bath. Du kan veksle penge hjemmefra eller hæve i automaterne i Thailand. Visa og MasterCard kan bruges i de større byer, på hoteller og restauranter. Vi anbefaler, at du medbringer mere end et kort, så er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort. Generelt er kriminalitet med kreditkort begrænset, men det er alligevel vigtigt, at du holder øje med dit kort.

 


Tidsforskel

 

Thailand er 6 timer foran. Når vi har sommertid, så er tidsforskellen 5 timer.

 


Transport

 

De køretøjer, som vi bruger i Thailand, er ikke af samme standard, som i Europa men alle har aircondition.

 

Drikkepenge

 

Det er kutyme at give drikkepenge i Thailand. Mange af dem, som arbejder i servicebranchen, har lave lønninger, så drikkepengene er en del af deres løn. Vær derfor opmærksom på denne skik. På restauranter, så regn med at give 10 % af regningens beløb i drikkepenge. Ligeledes bør der gives drikkepenge til chauffør og guider.

 

Sikkerhed

 

Der er generelt sikkert at færdes i Thailand. Kriminaliteten er lav men almindelig forsigtighed anbefales. Det er en god ide at udvise forsigtighed med ens værdiggenstande og penge. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder. Brug hotellers sikkerhedsboks til at opbevar penge, pas og kreditkort, eller opbevar dem tæt på kroppen.

 

Elektricitet

 

I Thailand er der 220 volt, men du har brug for en adapter, da de thailandske stik er anderledes end de danske.

 

Telefon og internet

 

Det er dyrt at bruge sin mobiltelefon i Thailand, og det er ligeledes dyrt, at ringe fra hotellerne. Husk at slå datarooming fra på mobiltelefonen. Køb evt. et telekort i Thailand, hvis du gerne vil kunne ringe hjem. De fleste hoteller har WIFI på værelserne og i receptionen, som man kan benyttes sig af mod betaling. Internetcafeer er udbredt i de fleste større byer. Skal du ringe til Danmark, skal du taste 001 45 inden telefonnummeret.

 


Mad og drikke

 

Du behøver ikke gå sulten i seng. Der findes restauranter og små gadekøkkener overalt. Thaierne elsker mad, og man får let det indtryk, at de spiser hele tiden. Det Thailandske køkken byder på en bred vifte af gode retter. Generelt er Thailandsk mad ofte meget stærkt – også stærkere end den thaimad man finder uden for Thailand. Mange af retterne består af ris og grøntsager og en smule kød. De fleste thaier spiser ikke så meget kød. Der findes en stort udbud af restauranter overalt. Prøv evt. et af de små gadekøkkener, hvor man vil få serveret en lokal ret til en billig penge. Vær dog opmærksom på hygiejnen, som kan variere. Generelt kan man sige, at hvis der sidder mange mennesker, så er maden god og man kan sagtens spiser der.

 

Thailand er fyldt med lækre frugter, og det er muligt at finde friskpressede juicer overalt. De fleste Thaier drikker øl, hvor de lokale mærker hedder Chang og Singha.

 

Drikkevand

 

Du bør ikke drikke vandet fra hanen, men køb vandet på flaske. På de fleste hoteller vil der være en gratis flaske vand på værelset. Tjek at flasken er uåbnet/forseglet inden brug. Undgår også isterninger. Vand kan man købe overalt. På Thai hedder vand: ”Nam”. Koldt vand hedder ”nam jen”

 


Kultur

En rejse til Thailand byder på et møde med en anderledes kultur. Thaierne er utrolige venlige og gæstfrie, og alle bliver mødt med et stort smil. Bemærk, at Thaierne ikke giver hånd, men i stedet samler de håndfladerne foran ansigtet som i bøn og bukker let.

 

Thaierne bryder sig ikke om kærtegn i det offentlige rum, og de bryder sig ikke om høje stemmer og store armbevægelser. Fødderne betragtes som urene, så man bør ikke pege fodsålerne mod andre mennesker eller helligdomme. Man spiser ofte på gulvet i de private hjem. Derfor skal man tage skoene af, når man besøger et privat hjem. Det er så at sige spisebordet man går på.

 

Med god sund fornuft, så vil man have et problemfrit ophold i Thailand.