15 dages rundrejse

Inkluderet i rejsen:

  • Flybillet København – Hanoi
  • Flybillet Hanoi - Danang
  • Flybillet Danang - København
  • Alle skatter og afgifter
  • Alle transfers
  • 3 nætter i Hanoi på Hotel Quoc Hoa Hotel***
  • 1 nat i Mai Chai på Mai Chau Ecolodge****
  • 1 nat i Pu Long på Pu Luong Retreat***
  • 1 nat i Ninh Binh på Hidden Charm Resort****
  • 5 nætter i Hoi An på Boutique Hoi An Resort****
  • 12 x morgenmad (dag 3-14)
  • 4 x frokost (dag 3,4,5 & 6)
  • 4 x middag (dag 3,4,5 & 6)
  • Cyclo tur i Hanoi
  • Byrundtur i Hanoi
  • Vanddukketeater i Hanoi
  • Vandretur gennem Pu Long Naturreservat
  • Bådtur på Tam Coc floden
  • Besøg ved Bich Dong Pagoden
  • Besøg i Phat Diem Cathedralen i Ninh Binh
  • Spadseretur i Hoi An
  • Engelsktalende guide på udflugterne og transferen
  • Tilskud til rejsegarantifonden
  • Tilskud til udvidet ansvarsforsikring

Ej inkluderet i rejsen:

  • Drikkepenge til guide og Chauffør
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Øvrige måltider, som ikke er nævnt
  • Udgifter af privat karakter

 

 

Fra Kr. 16.900(pr. voksen)

Bestil tilbud



Det Nordlige Vietnam

 

På denne rejse oplever du Nordvietnams betagende natur og spændende kultur. Der bliver rig mulighed for at stifte bekendskab med de lokale samtidig med at du får en masse gode oplevelser.

 

Rejsen starter i Hanoi, hvor du oplever byens mangfoldige liv, som former sig der. Du besøger byens seværdigheder, men der bliver også tid til på egen hånd til at udforske byen.

 

I Mai Chau dalen bor du på et lækket øko-resort. Her bliver der, udover afslapning, også mulighed for at opleve noget af det smukkeste natur i Vietnam.

 

I Nordvietnam oplever man bedst naturen på en vandretur. I programmet er der indlagt en spændende vandretur i Pu Luong naturreservatet. Her vandrer du gennem rismarker, frugtplantager og små landsbyer, hvor du bliver budt velkommen af de lokale.

 

Undervejs lærer du omkring de lokale forhold og du besøger en Vietnamesisk familie, som du spiser frokost med. Undervejs kan det ikke undgås, at du bliver betaget af deres simple levevis og deres glade smil.

 

Rejsen slutter af med nogle dage i billedskønne Hoi An, hvor du indlogeres på et lækkert hotel. Der er ikke planlagt noget i Hoi An, så dagene byder på skøn afslapning i den dejlige by. Om aftenen forandre byen sig, når mørket sænker sig, og de mange lanterne tændes. Lyset giver byen et romatisk og magisk skær.

 

Oplev en anden verden og kultur på denne enestående rejse til det Nordlige Vietnam.

 

Rejsen kan gennemføres som beskrevet, eller den kan skræddersyes helt efter dine ønsker.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

 

Fra Københavns lufthavn flyver du mod Vietnam og ankommer næste dag.

Måltider: mad på flyet

 

Dag 2: Ankomst Hanoi

 

Du ankommer til Hanoi og efter du har fået din bagage møder du chaufføren, som kører dig ind til det centralbeliggende hotel. Resten af dagen kan du bruge som du vil. Hvad med at gå en tur i de små travle gader i det gamle kvarter, og sæt dig på en cafe og nyde en kop Vietnamesisk kaffe sammen med de lokale, mens du betragter byens liv. Gå en tur langs med bredden af Hoan Kiem søen og oplev byens liv .Sæt dig på en bænk og bare nyde den lille oase midt i byen.

Aftenens middag nyder du på en hyggelig restaurant i kort gå afstand fra hotellet. Under middagen bliver du introduceret til nogle af det Vietnamesiske køkkens lækre retter.

Måltider: middag


Dag 3: Bytur i Hanoi 

 

Sammen med vores kyndige guide, indtager du Hanoi. Dagen starter med et besøg ved Ho Chi Minhs Mausoleum, som du betragter udefra. Ho Chi Minh, eller onkel Ho, som han hedder blandt Vietnameserne, var en vietnamesisk politiker, der stod i spidsen for kampen for uafhængighed. Han døde inden Vietnamkrigen sluttede, men hans balsamerede legeme ligger i en glaskiste i det pompøse mausoleum.

Bag mausolet ligger hans hus, som du besøger og ses det tydeligt at Ho Chi Minh levede meget beskedet, som var helt efter hans ånd.

 

Turen forsætter til det gamle litteraturtempel, som er viet til confucius. Med sine knap 1.000 år på bagen er det et af de få tilbageværende eksempler på vietnamesisk arkitektur. Templet er, med sine grønne træer, frodige græsplæner og buske, en lille oase midt i byen. Mens guiden levende fortæller, lader du dig fortrylle af stedets skønhed.

 

Frokosten indtages på en lokal restaurant, inden byturen fortsætter med Cyclo. Du sidder på første parket, når du kører gennem de små gader i den gamle del af Hanoi. Biler tuder i deres horn, og motorcyklerne drøner uden om, men det er en stor del af charmen ved at besøge Hanoi. Overalt opleves den charmerede storby, med de gamle bygninger, som er et levn fra kolonitiden.

 

Cycloturen slutter ved Hoan Kiem søen, som ligger i hjertet af byen. Her oplever du en fredfyldt oase med den rødmalede Solstrålebro, som spejler sig i søens vand. Mens du betrager søen fortæller guiden legenden om kejseren, det magiske sværd og kæmpeskildpadden, og hvordan søen fik sit navn.

 

Turen afsluttet med en eftermiddagsforestilling i Hanois vanddukketeater.

 

Aftenen er på egen hånd. Gå på opdagelse i Hanois hyggelige gader og find en god restaurant, hvor du kan nyde en god middag

 

Måltider: Morgenmad


Dag 4: Mai Chau

 

Efter morgenmaden tjekker du ud fra hotellet. Herefter begynder dagen med en spektakulær køretur fra Hanoi mod Mai Chau. Fra bilens vinduer, oplever du et betagende landskab, med rismarker på hver side af vejen og med bjerge, som knejser majestætisk i baggrunden. Undervejs kører du gennem små landsbyer og du møder den lokale Vietnameser, som vinker til dig. Der gøres passende stop undervejs for at tage billeder og for opleve det hele på tæt hold.

 

Lige omkring frokost når du frem til Mai Chau landsbyen, som for det meste er beboet af etniske minoriteter. Sammen med guiden besøger du et lokalt hus, hvor du nyder en lokal frokost.

 

Eftermiddagen bruges til at udforske byen og området. Det gøres bedst med en spadseretur og med cykel. Du kommer forbi rismarker og ser huse, som er bygget på pæle. Overalt bliver du mødt af de lokale bjergstammer, som smiler venligt til dig.

 

Sidst på eftermiddagen tjekker du ind på dit hotel, hvor der bliver tid til at slappe af, inden du spiser middag på hotellet.

Hotellet er et øko-resort, som er noget helt for sig selv. Klik her og læs om en anden dansker, som har besøgt hotellet. 

 

Måltider: Morgenmad, frokost & middag

 

Dag 5: Vandretur i flot natur

 

I dag skal du have de gode travesko på, da du skal ud og udforske naturen i Pu Long og Kho Muong.

Efter morgenmaden kører du sammen med guiden til Pu Long naturreservatet. Herfra forsætter du til fods gennem en flot, varierende natur, hvor du undervejs møder nogle af de etniske minoriteter, som bor i området. De lokale er meget gæstfrie og flere gange bliver du budt indenfor i deres hjem til te. Her får du mulighed for at komme helt tæt på en lokal familie, og du lærer om, hvordan de bor, arbejder og lever.

 

Frokosten nydes i det fri. Guiden finder et godt sted med en flot udsigt, hvor der bliver dækket op til en picknick frokost.

 

Efter frokosten fortsætter du til Kho Muong landsbyen, som ligger i en dal mellem store limstensformationer. Herfra forsætter du med bil til hotellet, hvor du skal overnatte.

 

Middagen nyder du på hotellet.

 

Måltider: Morgenmad, frokost & middag

 

Dag 6: Pu Long – Ninh Binh

 

Efter en god morgenmad fortsætter du turen til Ninh Binh. Undervejs oplever du igen Vietnams fascinerende natur.

 

Ved Tam Coc floden byttes bilen ud med en sampan, som er en lille robåd, som du sejler med gennem rismarkerne. Mens du sejler betragter du den dramatiske natur med de flotte limstensformationer, som ligger tilfældigt spredt i landskabet og som har gjort området kendt som Vietnams Halong Bay på land.

Efter en betagende sejltur når du til Bich Dong Pagoda, som ligger på Ngu Nhac bjerget. Pagoden er fra omkring år 1428 og består af tre bygninger, Ha, Trung og Thuong pagoderne. Det er muligt, at bestige bjerget, hvis du har lyst til det.

 

Frokosten nydes undervejs og sidst på på eftermiddagen tjekker du ind på dit hotel, hvor resten af dagen og aftenen kan du bruge, som du vil. Gå på opdagelse i området omkring hotellet og find en hyggelig restaurant, hvor du kan nyde en god middag.

 

Måltider: Morgenmad & frokost

 

Dag 7: Ninh Binh - Hanoi

 

Dagens første besøg er ved Phat Diem katedralen, som er bygget i 1892 og er en blanding af Vietnamesisk og Europæisk byggestil. Selvom det er en kirke, så har den tag som en pagode i traditionel Vietnamesisk stil. Turen forsætter mod Hanoi, som du kommer til lige efter frokost.

 

Efter du har tjekket ind er resten af dagen og aftenen til egne eventyr. Spadsere en tur i de hyggelig gader eller nyd eftermiddagen på en bænk ved Hoam Kiem søen.

 

Om aftenen kan du nyde byens stemning, når du går på opdagelse for at finde en god restaurant, hvor du kan spise middag.

 

Måltider: Morgenmad

 

Dag 8: Maleriske Hoi An

 

Efter en god nats søvn ovenpå de sidste par dages oplevelser, går turen i dag til Hoi An. Du flyver fra Hanoi til Danang og kører derfra til Hoi An, som skal være din base de næste par dage.

 

Byen er tidligere kendt som en travl handelshavn. Historien går helt tilbage til 1700-tallet, hvor havnen modtog handelskibe fra lande som Portugal, Holland, Kina og Japan. Her blev handlet med med te, sukker, peber, papir og silke for bare at nævne nogle af de mange varer. I takt med at skibene blev større forsvandt handel fra Hoi An, og rykkede til den større by Danang. I midten af 1800-tallet forsvandt handlen helt og Hoi An forsatte som en lille fiskerby indtil turismen kom i midten af 1990’erne.

 

Mange turister har Hoi An, som deres Vietnamesiske favorit-by, og det er ikke uden grund. Byen er malerisk, charmerende og med floden som omdrejningspunkt, så er der en historisk og god stemning. Byen er med på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og den har formået at bevare en helt unik og idylisk stemning, som mange bliver betaget af.

 

Efter indtjek på hotellet, tager guiden dig med på en spadseretur, så du kan blive kendt med byen og området. Undervejs oplever du templer, pagoder, hyggelige huse og den overdækkede japanske bro, som forbinder de 2 bydele.

 

Resten af dagen og aftenen er på egen hånd. Gå en tur i de små gader, som er oplyst af de mange farvestrålende lanterner, og nyd en middag på en hyggelig restaurant.

 

Måltider: Morgenmad

 

Dag 9- 13: Oplevelser i Hoi An

 

De næste par dage står den på ren afslapning. Nyd dagene i Hoi An enten på stranden eller ved poolen. Gå tur langs floden og oplev den magiske stemning om aftenen. Det er ikke uden grund, at byen er populært blandt mange.

 

Måltider: Morgenmad

 

Dag 14: Afrejse

 

Alle gode ting får en ende. Efter morgenmaden tjekker du ud for at køre til lufthavnen. En spændende rejse er slut og turen går igen til Danmark.

 

Måltider: Morgenmad og mad op flyet

 

Dag 15: Ankomst til Danmark

 

Du ankommer til Danmark med kuffert fuld af gode oplevelser.

Hanoi:

 

Quoc Hoa Hotel***

Flot hotel beliggende i hjertet af Hanoi og i kort gå afstand til byens atraktioner, gode restauranter og butikker. Hotellet går under betegnelse boutique hotel og renoveret for nylig.

Værelserne er smagsfuldt indrettet med parketgulv, minibar, hårtører, sikkersboks, TV, Internet mod betaling samt aircondition. Badeværelser er lyse og har enten badekar eller bruseniche.

 

Læs mere om Qouc Hoa Hotel

 

Mai Chau:

 

Mai Chau Ecolodge****

Glæd dig til at bo på et rigtig økoresort, som udenlukkende er bygget af natur materialer. Indretning er med bambus og træmøbler. Værelserne er små bungalow, som er bygget i traditionel vietnamesiskstil, så de står på pæle. Der findes ingen tv eller internet, så her kan man nyde freden og roen.

Alle værelserne er smagsfuldt indrettet med bambus på væggene og røde teglsten på gulvet. Badeværelserne har badekar og udendørs brusebad. På den private veranda findes en en hængekøje. Herfra kan du nyde en flot udsigt over Mai Chau dalen.

Alle værelser har Aircondition, hårtører samt gratis WIFI.

 


Læs mere om Mai Chau Ecolodge

 

Pu Long:

 

Pu Long Retreat***

Det lille hotel ligger gemt væk fra vejen, på en bjergside med en betagende udsigt over området. Fra værelser kan du se rismarker og bjerge som majestætisk knejser mod himmelen.
Selve hotellet består af 9 bungalows og et hus på pæle. Den udendørs restaurant byder på god vietnamesisk mad.

Alle værelser er bungalows med klinkegulv. Fra den møblerede balkon har du en flot udsigt udover området. Alle værelser er holdt i lyse, pæne farver. Alle værelser har Aircondition, hårtørrer og gratis WIFI. Badeværelserne er med badekar og bruseniche

 

Læs mere om Pu Long Retreat

 

Ninh Binh

 

Hidden Charm Resort****

Nybygget moderne hotel beliggende centralt I Ninh Binh. Hoteller er holdt i flotte, moderne farver og er kendt for sin afslappede atmosfære og gode service.

Alle værelser er smagsfuldt indrettet i moderne stil og alle har Aircondition, TV, Minibar, sikkerhedsboks, hårtørrer og WIFI mod betaling.
Badeværelserne er hold i lysefarver og har enten badekar eller bruseniche.

 

Læs mere om Hidden Charm Resort

 

Hoi An

 

Boutique Hoi An Resort****

Glæd dig til at bo på et dejligt boutique resort med tropisk have og direkte på stranden i Hoi An. Hotellets restaurant er kendt for sit gode køkken af Vietnamesiske specialiteter og generelt er hotellet er kendt for sin gode service og centrale beliggenhed.

Værelserne er hold i lyse, varme farver med stor møbleret balkon, som har udsigt til enten poolen eller den tropiske have.
Badeværelserne er ligeledes holdt i lyse farver med bruseniche. Alle værelser har Aircondition, TV, minibar, sikkerhedsboks, hårtørrer, og WIFI mod betaling.

 

Læs mere om Boutique Hoi An Resort

 

 

Hotellisten er vejlende, og der tages forbehold for udsolgte hoteller. Skulle et eller flere hoteller være udsolgte, bliver du indkvarteret på hoteller af tilsvarende standard. Den endelige og bekræftede hotelliste tilsendes sammen med flybilleter og øvrige rejsedokumenter ca. 14 dage før afrejse.

 

Praktisk information Vietnam

 

Pas & Visum

 

Danske statsborgere får visum på ankomsten, hvis opholdet er under 15 nætter. Dette skal kunne dokumenteres ved at have en returbillet.

Er din rejse over 15 nætter er det nødvendigt med visum. Det kan søges online på https://evisa.xuatnhapcanh.gov.vn/en_US/web/guest/khai-thi-thuc-dien-tu/cap-thi-thuc-dien-tu

 

Passet skal være gyldigt i mindst 6 mdr. fra indrejsedatoen. For yderligere information kontakt venligst den Vietnamesiske Ambassade på tlf.: 39 18 39 32.

 

Forsikring

 

Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der dækker ved f.eks. sygdom, stjålne eller ødelagte ejendele. Mondo Travel samarbejder med Gouda Rejseforsikring, som tilbyder gode rejseforsikringer.  Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

 

Når du færdes i Vietnam, anbefales det at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapir. Enten i papirform eller tilgængeligt på telefon.

 

Vaccinationer

 

Kontakt din egen læge eller Statens Seruminstitut (tlf.: 32 68 32 68) i god tid inden afrejse til Vietnam. De vil kunne rådgive dig omkring hvilke vaccinationer du bør have. Tager du livsvigtig medicin, anbefales det, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

 

Valuta & Kreditkort

 

I Vietnam hedder den lokale møntfod vietnamesiske dong. Du kan købe dem i Danmark, men kursen svinger meget, så vent med at veksle til du kommer til Vietnam. Visa og MasterCard kan bruges i de større byer, på hoteller og restauranter. Du kan også hæve penge i banker og pengeautomater. Vi anbefaler, at du medbringer mere end et kort, så er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort. Generelt er kriminalitet med kreditkort begrænset, men det er alligevel vigtigt, at du holder øje med dit kort.

 

Du kan også medbringe amerikanske dollar, som du kan få vekslet i banker, vekselkontorer og hoteller. De kan med enkelte undtagelser bruges i det meste af Vietnam, men vi anbefaler, at man får hævet eller vekslet til vietnamesiske dong.

 


Tidsforskel

 

Vietnam er 6 timer foran. Når vi har sommertid, så er tidsforskellen 5 timer.

 

Transport

 

De køretøjer, som vi bruger i Vietnam, er ikke af samme standard, som i Europa men alle har aircondition. Vejnettet er heller ikke af samme standard, som i Europa, så det tager mange gange meget længere tid at tilbagelægge en strækning i Vietnam, end det ville gøre for samme strækning i Europa.

 


Drikkepenge

 

Det er kutyme at give drikkepenge i Vietnam. Mange af dem, som arbejder i servicebranchen, har lave lønninger, så drikkepengene er en del af deres løn. Vær derfor opmærksom på denne skik. På restauranter, så regn med at give 10 % af regningens beløb i drikkepenge. Ligeledes bør der gives drikkepenge til chauffør og guider.

 

Sikkerhed

 

Der er generelt sikkert at færdes i Vietnam. Kriminaliteten er lav men almindelig forsigtighed anbefales. Det er en god ide at udvise forsigtighed med ens værdiggenstande og penge. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder. Brug hotellers sikkerhedsboks til at opbevar penge, pas og kreditkort, eller opbevar dem tæt på kroppen.

 

Elektricitet

 

I Vietnam er der 220 volt og elstik som i Danmark.

 

Telefon og internet

 

Det er dyrt at bruge sin mobiltelefon i Vietnam, og det er ligeledes dyrt, at ringe fra hotellerne. Husk at slå datarooming fra på mobiltelefonen. Køb evt. et telekort i Vietnam, hvis du gerne vil kunne ringe hjem. De fleste hoteller har gratis WIFI på værelserne og i receptionen, som man kan benyttes sig af. Skal du ringe til Danmark, skal du taste 0045 inden telefonnummeret. Fra Danmark til Vietnam taste 0084.

 

Mad & Drikke

 

Vietnam byder på en masse gode kulinariske oplevelser. Maden i sig selv er sjældent stærkt krydret, men man får små skåle med sojasauce, chili, salt, peber, lime og Nuoc Nam, som er en fiskesauce, så kan man selv krydre sin mad.

 

I Vietnam drikker man øl. Du kan finde ølmærker såsom Huda og Halida, som er henholdsvis Tuborg og Carlsberg, som står bag. Andre ølmærker som kan nævnes, er Saigon Beer, 333 og Tiger Beer. I Vietnam producerer man kaffe af god kvalitet, som serveres meget stærk i små kopper. Prøv også deres is kaffe med kondenseret mælk, eller deres grønne te.

 

Drikkevand

 

Du bør ikke drikke vandet fra hanen, men køb vandet på flaske. På de fleste hoteller vil der være en gratis flaske vand på værelset. Tjek at flasken er uåbnet/forseglet inden brug. Undgår også isterninger.


Kultur

 

Når man rejser i Vietnam, så er møder man en anden kultur, og der er ting, som man bør være opmærksom på.
Hvis man fornærmer en Vietnameser eller forårsager en akavet situation, så er de tilbøjelig til blot at smile. Ikke fordi de synes det er sjovt, men det er deres måde at takle situationen på.

 

En Vietnameser bryder sig ikke om at blive fotograferet, så spørg først. Det er forbudt at fotografere ved militære installationer og i lufthavnen. Ved besøg i templer er det vigtigt at udvise respekt for deres helligdom ved korrekt påklædning og opførsel. Skuldre og knæ skal være tildækket.

 

Ting tager tid i Vietnam – tag det med et smil. Bureaukratiet lever i bedste velgående.