Dubai - 1001 nats eventyr

Glæd dig til en rejse til Dubai fyldt med 1001 nats eventyr og fantastiske oplevelser. Rejsen er planlagt, hvor der er behagelige temperatur i Dubai mens det er gråt og mørkt i Danmark.

Du bor centralt i området ved Barsha Heights, hvor der er kort afstand til gode indkøbsmuligheder, seværdigheder, restauranter og stranden.

I rejsen er der inkluderet en spændende byrundtur, hvor du oplever det gamle Dubai, med de forskellig Souks, men også det nye Dubai med de mange skyskrabere, som knejser mod himlen. 

På ørkensafarien oplever du sand i alle former og farver, inden du nyder en BBQ middag samt oplever mavedans. Her får du også mulighed for at ride på kamel, og måske ryge en vandpibe - alt i bedste arabisk stil.

Abu Dhabi viser sig fra sin bedste side, når du sammen med guiden tager på en heldagsudflugt til de Forenede Arabiske Emiraters hovedstad. Her venter store oplevelser, og der bliver god tid til at nyde det du ser.

Udover det inkluderede udflugter, så bliver der også god tid til at nyde Dubai på egen hånd. Der er god tid til at tage på indkøb i nogle af de mange indkøbscentre, men der bliver også tid til at slappe af ved poolen eller på stranden.

Alt dette er inkluderet i rejsen:

  • Flybillet København – Dubai tur/retur med Emirates Airlines
  • Alle skatter og afgifter, dog ikke turistskat i Dubai
  • Alle transfers
  • 7 nætter i Dubai på TRYP by Wyndham****
  • 7 x morgenmad (dag 2-8)
  • 2 x frokost (dag 3 & 5)
  • 1 x BBQ middag (dag 4)
  • 1 x Dinnercruise (dag 6)
  • Halvdags byrundtur i Dubai
  • Eftermiddags ørkensafari
  • Heldagsudflugt til Abu Dhabi
  • Engelsktalende lokalguide

 

Ej inkluderet  i rejsen:

  • Drikkepenge til guide og Chauffør
  • Rejseforsikring
  • Turistskat ca. 20 AED pr. værelse pr. nat.
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkevarer til måltiderne
  • Øvrige måltider, som ikke er nævnt
  • Udgifter af privat karakter

Program dag 1 - 3

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Eventyret starter allerede, når du flyver fra København direkte til Dubai med Emirates Airlines. Efter ankomsten til Dubai, møder du guiden, som tager dig med ind til dit hotel.

Dubai er en by i de Forenede Arabiske Emirater (UAE), samt hovedstaden i emiratet Dubai. Den har 2,5 millioner indbyggere og er dermed den største by i de Forenede Arabiske Emirater. Den ligger ved sydøstkysten af Den Persiske Golf.

Byen er grundlagt i 1833 og frem til midten af 90erne kom 30 % af byens indtægter fra olien. Man er godt klar over, at olien på et tidspunkt slipper op, så nu er man begyndt at se sig om efter andre indtægtskilder, bl.a. turisme.

I Dubai findes der intet mindre end 4 centrummer beliggende i seks forskellige bydele. Dubai Downtown er den moderne bydel, hvor mange af de store seværdigheder ligger, og Bur Dubai er den ældre del af Dubai. Her er der lidt mere roligt og større fokus på kultur.

Måltider: Ingen

 

Dag 2: Shopping i verdensklasse

Brug dagen på shoppe i nogle af de store indkøbscentre, som findes i byen. Besøg f.eks. Dubai Mall, som regnes for et af verdens største med mere end 1.200 butikker.

Resten af dagen og aftenen er til egne eventyr. Tag eventuelt ind til Dubai Marina, hvor der findes et stort udvalg af gode restauranter.

Måltider: morgenmad

 

Dag 3: Byrundtur i Dubai

Dagens program byder på en spændende byrundtur i Dubai, hvor du får en god introduktion til Dubai og byens historie. Turen starter med et besøg på Dubai Museum, som har til huse i Al Fahidi fortet. Museet fortæller om de første bosætninger i området til det moderne Dubai, som vi kender det i dag.

Herefter forsætter turen til souken, hvor du besøger krydderimarkedet og guldmarkedet. Undervejs oplever du byens stemning, mens guiden levende fortæller om det du ser. Du besøger Jumeirah moskeen, som er et godt eksempel på Islamisk arkitektur fra det 8. århundrede.

Turen sluttes af med en lækker frokost på en lokal restaurant.

Du er hjemme på hotellet midt på eftermiddagen. Resten af dagen og aftenen er til egne eventyr i denne vidunderlige by.

Måltider: Morgenmad & frokost

Program dag 4 - 6

Dag 4: Dubai – Ørkensafari med BBQ

Brug dagen som du vil. Nyd en god frokost i Dubai marina eller nyd dagen ved poolen. Midt på eftermiddagen mødes du med guiden, som tager dig med på en ørkensafari.

Du kører med 4-hjulstrækkere igennem ørkenen, og undervejs oplever du de mange former og farver, som sand kan have. Efter en fantastisk køretur gennem ørkenen, oplever du en fantastisk solnedgang, inden du får mulighed for at ridde på kamel.

I en typisk teltlejer spiser du aftensmad, mens du ser på mavedans og måske ryger en vandpibe. Efter mange gode oplevelser, går turen atter tilbage til hotellet.

Måltider: Morgenmad & middag

 

Dag 5: Udflugt til Abu Dhabi

Glæd dig til en spændende udflugt til hovedstaden i de Forenede Arabiske Emirater, Abu Dhabi – også kaldet Mellemøstens Manhattan. Undervejs kommer du forbi Yas Island eller Yas Marina, som er verdens største menneskeskabte havn.

Sammen med guiden besøger du den smukke Sheik Zayed Bin Sultans moske, som er et af verdens største og bygget af de mest udsøgte materialer fra hele verden.
Du besøger strandpromenaden, hvor der bliver tid på egen hånd til at gå på egne eventyr.

Frokosten nyder du undervejs, inden turen sidst på eftermiddagen går retur til Dubai igen.

Måltider: Morgenmad & frokost

 

Dag 6: Fridag i Dubai

Dagen kan du bruge som du vil. Besøg det berømte guldmarked, hvor du kan gøre en god handel, eller besøg et af de mange indkøbscentre.Du kan også nyde dagen på stranden eller ved poolen.

Sidst på eftermiddagen mødes du med guiden, som tager dig med til Dubai Marina. Her går du ombord på en Dhow, som er en typisk arabisk båd. Du sejler ud og mens du nyder en god middag, oplever du Dubais imponerende skyline fra havet. Sidst på aftenen er du retur på hotellet igen.

Måltider: Morgenmad & Middag (dinner cruise)

Program dag 7 - 8

Dag 7: Egne oplevelser i Dubai

Den sidste dag i Dubai kan bruges til at opleve Bujr Kalifa – en af verdens højeste bygninger. Neden får bygningen findes verdens største fontane, hvor vandet springer op til 150 meter.

Gå på opdagelse i nogle af de mange indkøbscentre eller slap af ved poolen med en kølig drink i hånden.

Nyd den sidste aften i Dubai med en god middag. Du har sikkert allerede fundet din favorit restaurant.

Måltider: Morgenmad

 

Dag 8: Hjemrejse

Alle gode ting får en ende. Du tjekker ud fra hotellet for at køre til lufthavnen, hvor du flyver med Emirates Airlines direkte til København.

Måltider: Morgenmad & mad på flyet

Hotellet

TRYP by Wyndham****

Glæd dig til at bo på det lækre, 4-stjernede hotel, TRYP by Wyndham. Hotellet ligger centralt og i kort gåafstand fra indkøbscentre og metrostation. Hotellet har en swimmingpool med liggestole, og der findes restaurant, som byder på retter fra de meste af verden.  

Hotellet tilbyder gratis transport til Mall of the Emirates og Kite Beach. Der findes Spa, som tilbyder et stort udvalg af behandlinger samt et veludstyret fitnesscenter. Hotellet er kendt for sin gode service.

Alle værelser er holdt i moderne, lyse farver og har Aircondition, TV, køleskab, WiFi mod betaling samt hårtørrer. Badeværelserne er med bruseniche.

 Læs mere om TRYP by Wyndham her

Bestil tilbud på rejsen: Dubai - 1001 nats eventyr

Fra Kr. 10.995,- (pr. voksen)